Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag

søndag den 21. november 2010

Hestemesse

Nåede lige et hurtigt smut forbi hestemesse i Hillerød her i weekenden - det blev man jo næsten nødt til. Arbejder ca 5m fra messehallen :-)

Arangementet kan størelsesmæssigt slet ikke måle sig med Herning, men alligevel dejligt med sådan et arrangement på Sjælland. Jeg håber det bliver en tilbagevendende begivenhed, som med årene har mulighed for at vokse sig større og mere spændende.

Jeg fik ikke købt noget, men vandt en trense på Heste-nettets stand da jeg var den hurtigste til at samle den. Har bestilt den i str Guido, Corvetten er nemlig så glad for den hun har i forvejen :-)

fredag den 29. oktober 2010

"Ride-in"

Hvad gør man, Yankee bar trængende under en rideturfredag eftermiddag? Man rider da bare et smut forbi skævinge kiosk og henter sådan en. Eller to - der skulle også være en til Vicky der var med på tur. Rent "ride-in" :P
- Dejligt at der også er tid til at hygge og pjatte med hestene fra tid til anden.

Men ja, hvad er der ellers sket siden sidst? Har ikke været så god til at opdatere, beklager, skal nok prøve at være mere aktiv i fremtiden.
Corvetten var en tur med i Gärds i starten af Okt og ride 1* - et stævne der skulle have været opvarmning til vores Italiens tur. Det blev gik dog alt andet lige end som planlagt og vi endte med et rigtig træls resultat der delvis skyldtes en kærsteskør hest og en umotiveret rytter. Alt i alt et stævne der ikke er værd at skrive om, så det vil jeg lade være med.
Guido er rigtig begyndt sin tilværelse som ridehest, og nem og rar - det er han i hvert fald. Tror lidt han er blevet til "staldens lykkelige forvoksede pony" :-)
Så var der kulturnat i KBH - som altid sjovt, hyggeligt og inspirerende.
Ellers er det ved at blive hverdag her i nordsjælland, men er forsat godt tilpads med at have hestene som omdrejningspunkt i min hverdag.
Ej at forglemme kom vi afsted til årets sidste stævne i Italien - det var ellers noget af et projekt kan jeg godt fortælle jer. Men vores debut i CIC2* blev en succes - første kvalifikation til YR EM 2011 kom i hus :D
Mere om det i et senere indlæg - det lover jeg ;-)
Viva Italia

fredag den 1. oktober 2010

Pigehygge og Burghley

Tirsdag var der tid til pigehygge med militarytøserne med god mad og video fra det store militarystævne i Burghley. Her løb Caroline Powell på den 17-årige Lenamore med sejren - det var denne ekvipage der leverede klart det flotteste errænridt - STORT tillykke her fra !

mandag den 27. september 2010

Lovely Sunday

Fra tid til anden er det riiiigtig skønt at have hest, bare fordi man synes det er hyggeligt. Der er intet som at stå op kl 7, læsse hestene og køre en tur i skoven. Tror at mig, Corvetten, Vicky og Ca-Dia havde nærmest hele skoven for os selv. Tror gerne Corvetten havde set turen både var længere og havde forgået i et hurtigere tempo, men stakkels Ca-Dia der først lige er kommet igang skulle også have en chance for at følge med. Vi fandt en lille træstamme at hoppe over - så lugtede det lidt af military :P
Nåede lige at ride en unghest inden vi smed hestene ud og ordnede stald. Så hjem og ha frokost, og videre til Gentofte og besøge en god veninde. Deeeeeeejlig søndag så helt bestemt :-)

fredag den 26. marts 2010

En effektiv dag

Var super effektiv i det fantastiske vejr i går.
Jeg havde fri fra skole allerede ved middagstid, så jeg kørte direkte i stalden. Corvetten var den første der kom ud, og jeg havde tænkt at vi skulle træne lidt terræn relateret springning (så vi er klar til på mandag). Jeg fik hentet bomme og fyld frem - det kan nemlig bruges til at simmulere de smalle spring i terrænet, som ingen af os har sprunget i godt et halvt år. Red lidt frem og tilabge over dem. Det var intet problem. Så prøvede jeg at ride skråt på. Fidusen er her at hesten skal springe lige, selvom den springer skråt over springet. Det gik også fint. Jeg sluttede af med at springe de smalle spring rundt på volte og så skridtede vi en lang tur ud i det gode vejr.
Bagefter var det "Brunes" tur. Og han kom med ud på sin første rigtige skovtur som han klarede til UG. Flagrende plastic, barnevogne, hunde og andre heste vippede han ikke et øre af. Vi fik galoperet en masse, og fik også prøvet de terrænspring vi har stående her i Ishøj. Stjerne pony. Han skal med på Lensager, en terrænbane nær Køge, i næste uge. Det glæder jeg mig meget til.
Plethesten galoperede jeg på for første gang i går, og red ham efterfølgende hjem fra ridehuset. Det var intet problem. Jeg regner med at få taget nogle billeder af ham i løbet af næste uge, så i kan se hans flotte pletter ;-)

Efterfølgende gik turen til Greve Centret hvor jeg kunne hente min ene Pioner støvle, der har fået en ny lynlås. Jeg fik købt en sød t-shirt og kom så forbi en Telenor stand, der både havde et fornuftigt tilbud på et abonoment, men også havde en fantastisk mobil tilsalg. En Sony Ericsson U100i - en dannebrog mobil. Sådan en bliver jeg da nødt til at eje. Øv at jeg lige har haft fødselsdag. Den kunne ellers være fiks at have med til det store udland, når man i forvejen er klædt i rødt og hvidt.

Videre et smut hjem forbi min far og notere Corvettes chipnummer, det skal jeg nemlig have oplyst til fødevarestyrrelsen da mig og Corvette skal til Tyskland et par gange her i de kommende uger. Videre forbi min mormor og morfar med min nye stævnejakke, der skal have monteret sit flag. Jeg har aldrig været så fiks med nål og tråd, men det er min mormor heldigvis. Til slut hjem til min mor, hvor jeg fik færdigskrevet en stor opgave. Det var en lettelse.

Idag har jeg sovet længe, da jeg først skulle møde kl 10. Og om et par timer har jeg påskeferie - FANTASTISK. Senere idag står den på dressurundervisning og programridning, da jeg skal ride 2. afdeling af kbh-mesterskaberne i dressur i morgen. Det bliver spændende.

torsdag den 18. marts 2010

Endnu en generalforsamling

Idag var jeg til terminsprøve i dansk, og skulle skrive om religion vs videnskab. Det var ikke noget problem - der var jo en helt masse at tage fat i. Ned og ride hypperne efter endt prøve (pyyh, det var varmt i dag..), og forbi min mormor og morfar og spise lækker aftensmad. Mmm... Derefter et smut forbi SIV til generalforsamling. Ikke noget nyt under solen, udover mit forslag om en championatsliste i military blev vedtaget. Så det har været en udemærket dag

onsdag den 17. marts 2010

Uge 11

Uge 11 = terminsprøver. Jaa.. Så det har jeg jo haft travlt med. I dag er matematik overstået, og i morgen gælder det så dansk. Fredag har jeg fri. Jubii..

Corvetten har fået monteret en ny sko, så vi rider lystigt videre. I går formåede hun at få smidt mig af på vej hjem fra ridehuset - jeg ved ikke hvem af os der blev mest overrasket Ö I de 2,5år jeg snart har haft hende, er jeg kun blevet bukket af en enkelt gang under noget genoptræning, og der var hun mere i luften end på jorden. Men hun sprang super godt da vi red undervisning her i aftes, så hun er tilgivet igen. Skørre krikke :)

Brune og Justin.. ? Ja, de øver sig bare i at gå til ridning. Og de er super dygtige.

torsdag den 4. marts 2010

Husk nødderne

I godt 2,5 år har min gamle holdkaptajn, Karin Semberlund, prøvet at bilde mig ind at det var vigtigt at spise lidt efter hver hest man har redet. Når hesten bliver klappet og får tæppe på, bør rytteren altså drikke eller spise bare et eller andet - det er her kroppen er mest modtagelig. Ikke fordi man bliver træt eller udmattet af at ride, men fordi at man så vil have mere overskud og energi om aftenen når der skal laves lektier (eller andre kedelige ting).

Og jeg har da også været så ambitiøs at jeg har prøvet at få det til. Men hver gang jeg er blevet mindet om det, forsvandt den gode vane efter 14 dages tid. Hmm... I januars blev jeg endnu engang påmindet om hvor vigtigt det skulle være. Min mor overhørte det, og har nu forvandlet mit stævneskab til et mindre forsyninglager af små kakaomælk, frugt og diverse nøddeblandinger (tak mor!!!). Det er super nemt at tanke op, så nu er det faktisk blevet en vane at spise lidt hver gang jeg skridter af.

Det er jo helt rart med de små snacks :)
Men om det rent faktisk har virket, har jeg tvivlet på... Indtil idag. Der glemte jeg nemlig at "tanke op" før jeg tog ud og ride. Og puh ha det var svært at tage sig sammen til noget som helst her til aften. Jeg husker helt sikkert at tanke op i morgen, og kan også anbefale alle andre at gøre det !

mandag den 1. marts 2010

Så blev det forår...

...eller noget
Selvom d. 1 Marts endnu ikke har bragt foråret til DK, sker der en masse de næste 14 dage jeg glæder mig til:

1. Marts - Syn af min egenfinansieret trailer (bestået)
5. Marts - 19års fødselsdag
7. Marts - Springstævne Glostrup, LB-LA
10. Marts - Middag hos Vallensbæk kommunes borgmester (grundet sportslige resultater i 2009)
12. Marts - Hingstekåring i Herning
14. Marts - I dyrehaven med Corvetten

I slutningen af måneden kan vi forhåbenligvis så småt begynde med terræntræningen, ellers har jeg planer om banetræning ved Michael Ladegård, 2. afdeling af KBH mesterskaberne på SIV, og C-stævne i spring hos Hillerød eller Ballerup.
Brune er ved at være så sej som ridepony at han nok bliver sat tilsalg i løbet af ugen. Billeder og nærmere info følger.

------> fantastisk med egen trailer !

torsdag den 18. februar 2010

Corvettes ugeprogram

Sådan har Corvettes sidste uge set ud. Det giver et meget godt billed af hvordan vi træner inden sæssonen starter. Ligeså snart vejret bliver bedre, begynder vi at ride to gange om dagen - Corvette er fuld af energi og tigger næsten om at komme mere ud.

Fredag 12/2 - "Sjov og balade i sneen" , (dressur + galoparbejde)
Lørdag 13/2 - Bom og cavaletti arbejde
Søndag 14/2 - Laaang skridttur
Mandag 15/2 - Dressurundervisning
Tirsdag 16/2 - Tur og let løsgørende dressur
Ondag 17/2 - Middag: 60min skridt - Aften: Springundervisning
Torsdag 18/2 - Dressur
Fredag 19/2 - "Sjov og balade i sneen" , (dressur + galoparbejde)

Jeg skridter gerne mindst 30min hver dag udover det almindelige arbejde.

fredag den 5. februar 2010

Så nærmer weekenden sig

Så nærmer slutningen sig på en uge, der har lidt under en voksende mængder lektier. Det har medført studier til langt ud på natten, og jeg har derfor ikke været oppe og ride om morgenen. Det er blevet klaret om eftermiddagen/aftenen i stedet.. Og med lidt planlægning, fungerer det også at nå både job og ridning efter skole.

I onsdags fik jeg lokket min far til at køre mig og Corvetten til springning, luksus ! Det gik fint, og vi sluttede timen af med lidt "military-springning" (vanskelige buede spor, skrå tilridning, smalle spring, springning rundt på volte osv). Nu begynder military sæsonen jo at nærme sig, så vi kan lige så godt smugtræne.
Med hensyn til Corvettes konditionstræning bekymre vejret mig lidt. Jeg vil gerne snart starte med at galoptræne, men DMI har forudsagt frost frem til April. Jeg er derfor gået igang med at undersøge om hjælpemidler som snesåler og mordax kan gøre det forsvarligt at træne i sneen.

Med hensyn til min egen kondition, er morgengymnastik er blevet praktiseret hver dag og jeg synes allerede jeg kan mærke forbedringer. Måske er det bare indbildning, men hva pokker. Det gælder jo om at holde motivationen ;o)

søndag den 31. januar 2010

Weekend med fart på

Lynhurtigt blev det, der skulle have været en afslappende friweekend, forvandlet til en weekend med pony/junior samling, tur i byen, løbske heste mm. Sådan kan det jo gå.

I lørdags skulle mig og Corvette nyde det gode vejr, og ville derfor ud og prøve den nyfaldne sne på den mark vi normalt galoptræner på. Skridt, trav og (højre)galop gik fint, men venstre vej rundt kunne hun ikke styre sig. Bukspring og fuuuld fart fremad. Jeg kunne faktisk ikke styrre eller stoppe hende igen. Hmm... Heldigvis faldt hun til ro inden det gik helt over gevind. Da vi kom hjem var hun et stort smil - det var SJOV syns hun. Skørre dyr

Lørdag aften skulle bruges på "Klubben". På vej der ind modtager jeg en sms fra min x-holdkaptajn. Der er plads på pony/junior træningssamling dagen efter hvis jeg er interesseret. Lyder fedt(!), dog havde jeg ingen forældre hjemme der kunne køre. Tidlig søndag morgen modtager jeg et opkald fra Susi. Om jeg vil have et lift? Selvfølgelig, fedt, tak!

Så mig og Corvetten fik sneget os med selvom jeg jo er blevet for gammel. Formiddag red vi dressurundervisning ved landstræner Lars Christensson, der havde rosende ord om Corvette og vores udvikling siden sidste samling i Oktober. Så vi fortsætter med samme stil og træningsmetoder - det virker efter hensigten. Vi havde kun omkring halvandens time pause inden ridebanespringnings undervisningen, så Corvette var en anelse træt. Hun er endnu ikke helt i form til at præstere flere gange om dagen. Men jeg synes vi gjorde det udemærket begge to, taget omstændighedderne i betragtning. Det synes Lars også.

Dagen sluttede af med en personlig samtale med Karin, hvor vi fik lidt mere styr på stævnerne i 2010. De bliver uploadet snarrest.

Nu vil jeg smutte i seng, fik kun halvanden times søvn i nat, og så skal jeg op og lave gymnastik inden jeg møder i skole. Godnat

fredag den 29. januar 2010

Så blev det fredag

Så blev det fredag - skønt.

Denne uge er gået med lidt løsgørende arbejde med Corvette, bortset fra i onsdags hvor vi trodsede snemængderne og gik de 30min ned til SIV. Hun bliver bedre og bedre springende, og ligner efterhånden en helt ridebanespringnings hest. Dressuren skal vi lige have taget lidt fat i igen, men en omgang undervisning i morgen skal nok give et skub i den rigtige retning.

Brune er en stjerne pony. Jeg travede løs på ham idag. Synd han ikke er større, ellers var han sådan en man godt kunne finde på at beholde.

onsdag den 27. januar 2010

Hva sker der lige for vejret ???

Vi har sørme fået en kold vinter i Danmark i år, og den er langt fra slut. Desværre. Alt det der med hvid jul var super hyggeligt, og jeg har også nydt godt af både sneboldskampe og sneengle (der, de sidste par år har været ikke-eksisterende). Meeeen.. Det er ikke specielt at sjovt (eller varmt) at tøffe rundt på sin knallert, der bestemt ikke står godt fast i dette føre. Det har allerede kostet et sidespejl. Endnu værre står det til rundt omkring i Danmark, ridehallen i Brovst rideklub måtte idag bukke under for de kæmpe mængder sne og kolapsede. Heldigvis slap klubbens rideinstruktør og hendes hest uskadt ud.

Kom sol, kom varme, kom nu !

Nu vil jeg tage mit overtøj på, og prøve at tage mig sammen til at trille hjem. Så håber jeg vejret bliver bedre i aften. Ellers er jeg ikke sikker på at det er forsvareligt at ride ned til SIV :(

God opringning

Fik en god opringning i morges - min pung er blevet fundet nær Hedeland. Dejligt at der stadigvæk findes uselviske og ærlige mennesker der ude ! :)

tirsdag den 26. januar 2010

Ting der forsvinder

Den sidste måneds tid, har en der været en uheldig tendens til at mine ting forsvinder. Først forsvandt en julegave på mystisk vis. Og dukkede op igen på en, om muligt, endnu mere mystisk måde. Siden da har det været skruen uden ende med bøger, tape, hår elastikker, sengetøj, vingummier og en enkelt ridehandske. Alle tingene er dog dukket op igen, sidst nævnte fandt jeg idag stivfrossen nede på parkeringspladsen.

Hver gang jeg finder en ting, forsvinder en ny. Denne gang er det min pung der er væk. Suk. Jeg må igang med en større eftersøgning i morgen. For den er her helt sikkert et eller andet sted.

torsdag den 21. januar 2010

Effektiv, so far.. :)

Havde en vellykket springtime på Corvetten i går aftes, og nåede næsten i seng inden midnat. So far, so good..

Idag var jeg oppe og fik redet begge heste inden jeg mødte i skole. Sjovt at ankomme helt frisk når alle andre var søvndrukne, og knap var stået ud af sengen. Af sunde ting, har jeg idag spist to bananer, to klementiner og tre pressede apelsiner. Jeg har fri her om 10-15min, og så tager jeg op til verdens bedste Ole og Vicky, hvor jeg bliver og overnatter. Mon ikke de har alt muligt jeg skal ride på ???

onsdag den 20. januar 2010

Det er ikke kun hesten der skal trænes..

I 2007 var jeg sammen med min gode veninde Sofie til foredrag hos Rasmus Ankersen, der netop havde udgivet bogen "En vinders DNA - 6 vaner til succes i dit liv". Det var nogle meget inspirerende timer, og selvom Rasmus ikke ved noget om heste, gik man alligevel hjem med masser af inpiration, og havde lyst til at tage direkte ned og træne.

Men som tiden går, glemmer man hurtigt den mavefornemmelse man havde i momentet. Ikke fordi lysten og viljen ikke var der, Rasmus havde bare formået at bringe den fra 100 til 110%.

For et par uger siden endte "En vinders DNA" så på mit natbord, og jeg gik i gang med at læse. Det førte til en halvanden time lang telefon samtale med Sofie, der ledte frem til at jeg idag har startet på, hvad der gerne skulle blive min nye og sunde livsstil:

- Kost er vigtigt! Det er ikke nok at Corvette bliver fodret efter alle kunstens regler, hvis jeg halter bagefter på dette punkt. Heldigvis sørger mine forældre for mad til mig stort set hver dag, og jeg springer aldrig min morgenmad over. Men jeg skal være bedre til at spise flere små måltider i løbet af dagen, og derudover skal jeg spise mere frugt. Til min morgenmad pressede jeg derfor 3 appelsiner (Mums...) og i løbet af formiddagen har jeg fået spist en banan og to klementiner. Til frokost stod den på Roastbeef sandwich med masser af salat. Det niveau vil jeg prøve at opretholde.

- Søvn... Her skal jeg tage mig alvorligt sammen. Jeg er alt for dårlig til at gå i seng om aftenen, så det skal der gøres noget ved!

- Motion. Siden jeg begyndte at ride, har jeg aldrig rigtig fået dyrket andet motion end det. Her mens Corvette havde vinterpause tog jeg et par prøvetimer i jiu jitsu - en sjov og anderledes sportsgren (for mig i hvert fald), der består af halvt faldeteknik og halvt selvforsvar. Det var alle tiders, men falder desværre sammen med min ugenlige ridebanespringnings undervisning, som jo også er en nødvendighed. Derfor har jeg nu lagt en ny plan - sjipning!
Sjipning er sjovt, nemt og faktisk 3 gange så effektivt som løb. Der findes utallige måder at sjippes på, så man kan derfor variere sin træning som man lyster. Derudover kan man ligge træningen når som helst og hvor som helst. Se, det er praktisk i en travl hverdag. Efter 20min gymnastisk opvarmning (mavebøjninger, armbøjninger, sprællemand, udstræk osv.) startede jeg min intervaltræning idag, med træningspas af 2min. Det er præsic på sammen måde som jeg starter Corvette op hvert forår, nu tyvstarter jeg bare. Tihi ;-)

Planlægning - jeg skal blive bedre til at planlægge, så jeg får tid til det, jeg gerne vil. Det betyder at jeg i fremtiden vil op og ride begge hestene inden jeg tager i skole. Mit håb er at det vil give mig mere tid til lektier, så jeg forhåbenligvis kan få en fornuftig studentereksamen til sommer. Der går heller ikke mange måneder før Corvette alligevel skal rides to gange om dagen, så jeg kan ligeså godt vende mig til at komme tidligt op.

Ambisiøst? Ja!
Men jeg gentager - den der siger, det ikke kan lade sig gøre, skal ikke forstyrre den, der gør det ! :)