tirsdag den 6. april 2010

Terræntræning i Tyskerland

Jeg er i skrivende stund netop hjemvendt fra en fed træningslejr i Tyskland. Dette var min første overnatningssamling med ungrytter/seniorene.
Søndag aften kørte min far mig og Corvette til Herfølge, hvor vi overnattede hos min gode veninde Nicoline. Da hun også skulle ride med på samlingen, havde vi besluttet os for at tage derned sammen. Vi pakkede traileren og bilen, så det eneste vi manglede at gøre mandag morgen inden vi kørte, var at læsse hestene. Og afsted kom vi. Efter en lang køretur ankom vi på Luhmühlens terrænbane (der skal afholde senior EM 2011). Hestene kom ud og gå lidt, inden vi vi sadlede op. Andreas Ostholt stod, ligesom ved den tidligere samlinge, for undervisningen. Mandag fik vi ikke sprunget de vildeste forhindringer, men øvede vores position, galop, linie osv. Alt sammen for at gøre os klar til udfordringerne den kommende dag. Corvette var i glimrende humør, og kunne ikke lade være med at bukke efter hver eneste forhindring. I slutningen af timen faldt hun dog lidt mere til ro.
Efter endt træningstime kørte vi til hotellet hvor vi skulle overnatte, og fik os selv og hestene instaleret. Vi fik et værelse med udsigt lige ned til vores to bokse. Det var meget sjovt at følge med i hvad hestene lavede. De næste par timer tilbragte vi i poolen og saunaen, og vi nåede også ud på en god skridttur med hestene i det dejlige terrræn, inden den stod på aftensmad. Det viste sig at være en 3 retters menu - ikke dårligt. Hygge om aftenen, og tidligt op tirsdag morgen. Efter en god morgenmads bufé, fik vi sadlet hestene op og red over mod Sahrendorfs terrænbane. Her fik vi lov at prøve en masse. Trods en overfrisk hest, fik Corvetten vist sit værd på de 2* forhindringer. Jeg kan ikke se hvorfor hun ikke skulle kunne gå det, rytteren skal bare øve sig lidt mere inden vi skal prøve det i en stævne situation ;-)
Så gik turen ellers til DK igen. Trods to hårde dage og 8 timer i en trailer stod Corvette og puffede til boksdøren da vi kom hjem. "Kom pige, vi skal mere sjov". Så er det godt vi skal til Tyskland igen på lørdag - denne gang for at ride årets første stævne :)

Zzz Zzz Zzz



Video fra dag 1 kan ses her
Video fra dag 2 kan ses her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar