onsdag den 31. marts 2010

2 x dyrlæge

Idag blev Corvette tilset af hele to dyrlæger, uden at fejle det mindste. Sjovt.. :P
Klokken 9:30 fik vi besøg af kredsdyrlægen, der skulle godkende hende til vores tur til Tyskland. Han konkluderede hun havde 4 ben og ikke så ud til at være på dødens rand, så vi fik vores stempel og burde nu være klar til den kommende træningslejr.
Senere på eftermiddagen kørte vi en tur til Hørsholm Hesterpraksis. Corvetten skulle sundhedstjekkes (ben, tænder, ryg, bevægelse osv.) - Ja, det mindede nok egentlig meget om en handelsundersøgelse. Ikke at jeg havde forventet andet, men hun var i hvert fald 110% sund og rask, så vi er klar til den kommende sæsson. Dejlig at få det tjekket - det er jo lettere at forbygge end at behandle ;-)

mandag den 29. marts 2010

Årets første terræntræning

Så oprandt den længe ventede dag endelig - dagen hvor vi efter en lang og trist vinter, endelig kunne give den gas på en terrænbane. Det skulle forgå i sverige ved min gamle landstræner Lars, som jeg heldigvis stadigvæk har mulighed for at ride undervisning ved. Mig og Corvetten skulle selvfølgelig afsted med vores favorit rejsekammarater, Vicky og Dejó. Desværre var Dejó så uheldig til springstævne i går, at få sin ene sko gjort i udu. Og da det ikke var muligt at få en smed ud i morges, måtte han blive hjemme. Æv.
Selve træningen gik rigtig godt synes jeg. Corvette var heldigvis ikke så glad, at hun havde lagt planer om at bukke mig af. Afstandene i det højere tempo skulle jeg lige vende mig til igen, men Corvette var konstant foran schenklen, klar på opgaven og hele tiden lige over springet - også selvom det skulle springes på skrå. Super hest! Det var altså en god start på en kommende (forhåbenligvis) fantastisk sæsson :D
Vicky var så sød at tage med og tage nogen gode billeder - dem skal i ikke snydes for:
Video fra dagen kan ses her

søndag den 28. marts 2010

KBH-mesterskaberne

Her i weekenden stod den på 2. afdeling af KBH-mesterskaberne i dressur. Første afdeling, der blev afholdt i Holte i januars, gik ikke særlig godt. Men fast besluttet på at det skulle gå bedre denne gang, red en topshinet Corvette og jeg mod SIV i tusmørket i går. Jeg skulle ride kl 19.48, altså 12min i X-factor finalen. Det betød at jeg måtte helt alene afsted, da både forældre og venner havde travlt med at stemme på deres favorit. Pyt med det. Mig og Corvette zig-zag'ede gennem vandpytterne i fineste stil på vej ned mod ridecenteret, og havde derefter en super opvarmning. På banen leverede vi et bund solidt program, ingen fejl, men selvfølgelig kan Corvette ikke gøre det helt så godt som de heste der er avlet til den del af sporten. Under alle omstændighedder var jeg fuldt tilfreds - det vigtigste var at Corvette var så god at ride på. Vores resultat blev 65%, og vi fik dermed en 4. plads i klassen. Overvejer nu kraftigt om jeg ikke bør ride 3. kvalifikation :)
Rj foto har (i følge deres hjemmeside) været ude og fotografere, men har ikke kunne finde nogen billeder. Måske jeg er heldig og de dukker op en af de kommende dage. www.bricksite.com/rjfoto

Tillykke i øvrigt til Thomas der vandt X-factor. Selvom jeg kun har set to afsnit, har jeg holdt på at han var den sejeste. Må dog give Tine (der blev nummer 2) at hun sang Gassolin sangen "This is my life" super godt.

fredag den 26. marts 2010

En effektiv dag

Var super effektiv i det fantastiske vejr i går.
Jeg havde fri fra skole allerede ved middagstid, så jeg kørte direkte i stalden. Corvetten var den første der kom ud, og jeg havde tænkt at vi skulle træne lidt terræn relateret springning (så vi er klar til på mandag). Jeg fik hentet bomme og fyld frem - det kan nemlig bruges til at simmulere de smalle spring i terrænet, som ingen af os har sprunget i godt et halvt år. Red lidt frem og tilabge over dem. Det var intet problem. Så prøvede jeg at ride skråt på. Fidusen er her at hesten skal springe lige, selvom den springer skråt over springet. Det gik også fint. Jeg sluttede af med at springe de smalle spring rundt på volte og så skridtede vi en lang tur ud i det gode vejr.
Bagefter var det "Brunes" tur. Og han kom med ud på sin første rigtige skovtur som han klarede til UG. Flagrende plastic, barnevogne, hunde og andre heste vippede han ikke et øre af. Vi fik galoperet en masse, og fik også prøvet de terrænspring vi har stående her i Ishøj. Stjerne pony. Han skal med på Lensager, en terrænbane nær Køge, i næste uge. Det glæder jeg mig meget til.
Plethesten galoperede jeg på for første gang i går, og red ham efterfølgende hjem fra ridehuset. Det var intet problem. Jeg regner med at få taget nogle billeder af ham i løbet af næste uge, så i kan se hans flotte pletter ;-)

Efterfølgende gik turen til Greve Centret hvor jeg kunne hente min ene Pioner støvle, der har fået en ny lynlås. Jeg fik købt en sød t-shirt og kom så forbi en Telenor stand, der både havde et fornuftigt tilbud på et abonoment, men også havde en fantastisk mobil tilsalg. En Sony Ericsson U100i - en dannebrog mobil. Sådan en bliver jeg da nødt til at eje. Øv at jeg lige har haft fødselsdag. Den kunne ellers være fiks at have med til det store udland, når man i forvejen er klædt i rødt og hvidt.

Videre et smut hjem forbi min far og notere Corvettes chipnummer, det skal jeg nemlig have oplyst til fødevarestyrrelsen da mig og Corvette skal til Tyskland et par gange her i de kommende uger. Videre forbi min mormor og morfar med min nye stævnejakke, der skal have monteret sit flag. Jeg har aldrig været så fiks med nål og tråd, men det er min mormor heldigvis. Til slut hjem til min mor, hvor jeg fik færdigskrevet en stor opgave. Det var en lettelse.

Idag har jeg sovet længe, da jeg først skulle møde kl 10. Og om et par timer har jeg påskeferie - FANTASTISK. Senere idag står den på dressurundervisning og programridning, da jeg skal ride 2. afdeling af kbh-mesterskaberne i dressur i morgen. Det bliver spændende.

onsdag den 24. marts 2010

Corvettes fødselsdag

Idag fyldte min pige hele 16år. Sikke tiden går. Alderen hverken kan man hverken se eller mærke - hun har faktisk aldrig været bedre gående end nu. Dagen blev fejret med gulerødder, en god omgang "gnubning" og hygge, efterfulgt af en lang skridtur. Hun virkede glad og tilpas da jeg puttede hende her til aften :)

mandag den 22. marts 2010

TERRÆNTRÆNING

Jubii... :D
Så er der præcis en uge, til jeg skal i terrænet for første gang i år. Mig og Corvette skal sammen med vores yndlings rejse kammerater, Vicky og Dejó, til Sverige for at ride undervisning ved min gamle landstræner Lars. Jeg er spændt på at se, hvor vild Corvette bliver. Grundet den lange vinter, har det været svært at komme ud og galoptræne ordenligt. Men da jeg i sidste uge tog mit militaryur på og red ud, var Corvette ikke i tvivl om hvad klokken var slået. Den 5-6. April skal vi afsted igen. Denne gang til Tyskland, hvor jeg skal ride undervisning ved Andreas Ostholt (der også har undervist på ungrytter- og seniorsamlingerne i løbet af vinteren). Vi skal ride på Lumühlens bane om mandagen, og i Sahrendorf om tirsdagen. Det bliver rigtig spændende at komme ud og prøve så store og professionelle. Jeg glæder mig helt vildt.


Første terræntræning i 2009 på en glad Corvette

søndag den 21. marts 2010

En masse springning

Idag har stået i ridebanespringningens tegn.
Brune gik til ridebanespringning i morges. For søren han var sej. Jeg tror snart vi må gøre et forsøg til et lille stævne. Hvis vi altså kan nå det -han er nu blevet sat tilsalg (http://www.heste-nettet.dk/markedspladsen/hest/vis/261758/2/) og jeg ved at han nok skal finde sig et helt fantastisk hjem... Men snøft, jeg kommer til at savne min lille ponyprins.

Covette var med til distriksstævne i Ballerup og gik 2 x LA. I første klasse havde vi to bomme nede. Jeg burde nok have redet lidt mere frem, og så er det jo heller ikke ridebanespringning Corvette går mest op i. Fantastisk, men til tider også upraktisk at have en hest der lever efter "over, under eller igennem". Men i anden klasse tog vi os begge lidt mere sammen og vandt en sløjfe i ULA. Det passer dog ikke helt - sløjfer var de nemlig løbet tør for. Men ser frem til at modtage min med posten ;o) Min far har fået taget en masse gode billeder - dem uploader jeg senere nå de er blevet overført til computeren.

torsdag den 18. marts 2010

Endnu en generalforsamling

Idag var jeg til terminsprøve i dansk, og skulle skrive om religion vs videnskab. Det var ikke noget problem - der var jo en helt masse at tage fat i. Ned og ride hypperne efter endt prøve (pyyh, det var varmt i dag..), og forbi min mormor og morfar og spise lækker aftensmad. Mmm... Derefter et smut forbi SIV til generalforsamling. Ikke noget nyt under solen, udover mit forslag om en championatsliste i military blev vedtaget. Så det har været en udemærket dag

onsdag den 17. marts 2010

Uge 11

Uge 11 = terminsprøver. Jaa.. Så det har jeg jo haft travlt med. I dag er matematik overstået, og i morgen gælder det så dansk. Fredag har jeg fri. Jubii..

Corvetten har fået monteret en ny sko, så vi rider lystigt videre. I går formåede hun at få smidt mig af på vej hjem fra ridehuset - jeg ved ikke hvem af os der blev mest overrasket Ö I de 2,5år jeg snart har haft hende, er jeg kun blevet bukket af en enkelt gang under noget genoptræning, og der var hun mere i luften end på jorden. Men hun sprang super godt da vi red undervisning her i aftes, så hun er tilgivet igen. Skørre krikke :)

Brune og Justin.. ? Ja, de øver sig bare i at gå til ridning. Og de er super dygtige.

søndag den 14. marts 2010

En OM'er

I dag var der lagt op til råhygge. Efter en god omgang morgenmad, skulle mig og min gode veninde Sofie en tur i Dyrehaven og ride tur. I Vallensbæk er ridestierne efterhånden både fremkommelige og forsvarlige, så vi havde en forventning om at vi nok skulle kunne få en god tur ud af det. Og helst også finde en god lang sti, hvor vi kunne give den lidt gas - det trængte både vi og hestene til. Men ak, vi blev klogere. Alt for meget is og sne (OVER DET HELE) gjorde at vi kun fik travet ca 100m på den 3 timer lange tur som det blev. Resten foregik i skridt. Og med et par heste der tydeligvis var utilfredse med tempoet, blev turen ikke helt som forventet. Dagen blev ikke bedre af at Corvette smed en sko. Æv. Det må være en OM'er !

HERNING !

Jeg har aldrig været til hingstekåring i Herning før, så i år skulle det være ! Med spænding blev der bestilt biletter til alle tænkelige haller, og så var det bare at tælle dagene ned, indtil vi skulle afsted. Torsdag aften kørte mig og Lars op til Ole og Vicky, så vi kunne tage afsted i samlet trop fredag (al for tidlig) morgen. Men frem kom vi da. Og for søren der var meget at se på.. I de første to haller var der rideudstyr OVER DET HELE. De næste to haller var fyldt med trailere, hegn, ridebaner, spring og diverse stalde, samt staldudstyr. Man kunne slet ikke nå at se det hele - næste år må vi afsted nogle flere dage.

Lynhurtigt blev det tid til at se springning med 4-, 5 og 6 års hingstene efterfulgt af springchampionat. Det er ikke mig der skal ifole noget i år, men ellers havde det ikke været noget problem at finde velegnet hingstemateriale.

Tilbage ved alle standene, indså jeg med det samme, at min fødselsdag ligger strategisk godt i forhold til Herning. For mine fødselsdags penge købte jeg den pikeur stævnejakke jeg så længe har sukket efter, samt en lækker lædergrime til Corvette (som jeg stadigvæk har tilgode at finde ud af, om hun kan passe). Vicky havde givet mig instrukser om af medbringe 100 af Corvettes halehår, så det gjorde jeg. Ved internetbutikken http://www.fararo-hest.dk/, der også havde en stan på messen, kan man få lavet flotte og personlige smykker af halehår. Dette var min fødselsdagsgave fra Vicky. Efter lidt betænksomhed, valgte jeg en "fire-fletning med perler" som jeg glæder mig meget til ankommer om 14 dages tid.

Efter en hurtig tur i staldene, stod den på løsspringning af de helt unge hingste - nogle klarede opgaven bedre end andre. Efter at have set Last Man's Hope, halsede vi over til den anden opvisningshal. Gallashowet var nemlig allerede startet. Vi var dog ikke gået glip af så meget, eftersom den første halvdel af showet var ikke noget at råbe hurra over. Efter pausen blev det dog mere spændende, godt hjulpet på vej af en morsom Peter Mygind og en spændende MA springklasse. I den store lodtrækning, var der (på trods af store invisteringer i loder) ingen af os, der vandt det sadelskab Vicky ellers gerne ville have haft med hjem. Æv. Da Garderhusarene gav opvisning, blev vi enige om at den midterste, forreste hest måtte være Corvettes føl fra 2002 - Agamemnon Imperial. Han bor og arbejder nemlig nede ved dem. Indslag der ellers er værd at nævne var is-hestene i fuld fart, samt napoleon (Lotte Vagner) og den efterfølgende kvadrilje der indtog hallen under trommehvirvlen. Andreas Helgstrand og Driver sluttede showet af - det er bestemt en dejlig hest. Showet manglede dog et militaryindslag synes jeg. Der findes jo DV'er derude, der er vildt hardcore til denne diciplin.

Summa summarum - Herning var top dollar ! Jeg kommer gerne igen næste år :)

onsdag den 10. marts 2010

Til middag hos borgmesteren

Jeg er netop hjemvendt fra middag/sammenkomst hos Kurt Hockerup (Vallenbæks borgmester) hvor alle store sportspræstationer fra 2009 blev hædret. Det er mange år siden jeg har boet i Vallensbæk, og Corvette har aldrig boet i der. I sommerhalvåret træner jeg dog på kommunens ridefaciliteter, og jeg repræsenterer altid SIV (Sportsrideklubben i Vallensbæk) når jeg rider stævner. Det har jeg gjort siden jeg startede på den kommunale ridekole i 2003, og det vil jeg sikkert fortsætte med mange år endnu.
Så jeg modtog altså en invitation, og dukkede selvfølgelig op sammen med flere dygtige ryttere fra klubben. I løbet af aftenen blev der delt ungdomslederpriser ud (som Anne Gjøl fra SIV vandt - tillykke!) og alle sportsudøverne blev hædret. Jeg fik et håndtryk, en trøje og et stort tillykke for mine 3 sølvmedaljer i 2009. To fra DM, en fra NM.
Så tak til Vallensbæk kommune og Kurt Hockerup for en god aften - jeg synes det er fedt at man vælger at bruge både tid og penge på sådan et arrangement!

3 sølvmedaljer i 2009

tirsdag den 9. marts 2010

Generalforsamling, pokaler og military

Idag gik turen til D1 (distrikt 1)'s generalforsamling, hvor der udover generalforsamlingen ville bliver overrakt championatspokalerne for 2009.
I 2008 deltog mig og Corvette på militarylisten, hvor vi blev nummer 2. Vinderen var Corvettes førstefødte føl, Excelsior Imperial. Det var lidt sjovt :)
I 2009 var det dog ikke Susanne og Excelsior vi skulle kæmpe imod. Derimod Vicky og Dejó, der pludselig synes de skulle være herre seje til military. Gennem sæssonen har mig og Vicky haft en indbyrdes kamp om at vinde, og ved årets sidste stævne lå vi pointmæssigt lige. Vicky blev distriksmester, mens mit stævne ikke er værd at snakke om (så det vil jeg lade vær med). Så STORT tillykke til Vicky med sejren - det var fuldt fortjent!
Imellem tiden kan jeg så glæde mig over at jeg slog Vicky stort på infosports rangliste, hehe. Og jeg ser nu frem til 2010 hvor jeg helt sikkert vinder championatspokalen i D1 :D

Endnu en pokal til samlingen

Ved generalforsamlingen blev vi derudover inviet i nogle af de nye reglement ændringer DRF indfører pr. 1/4 2010. Det lyder til der kommer mange nye (spændende) regler, hvoraf langt de fleste lyder fornuftige. Aftenens højdepunkt må være da snakken drejede sig ind på en militarybane i distrikt 1 - se, det ville være alle tiders! Det bliver der forhåbenligvis mere styr på i løbet af de næste par dage.

mandag den 8. marts 2010

Særpræget forbensteknik

Ak, ja - har lige modtaget nogle dejlige billeder, som Vickie Hall har taget af mig og Corvette ved nogle af sidste års aktiviteter. I denne kolde tid er det sjovt at side og kigge tilbage på varme sommerminder.

Specielt et billede måtte jeg kigge et par ekstra gange på:

Det stammer fra military landsstævnet i Næstved 2009. Her blev mig og Corvette nr. 2 i CNC100 og var derudover med på holdet der vandt SØLV ved hold DM. Corvette var en rigtig superstar denne weekend, men i vandgraven gik det lidt galt. Der skulle have været 2 galopspring... Vi fik kun 1. Heldigvis kan Corvette trylle, og lynhurtigt var vi på vej mod næste forhindring. Men det gav altså en noget, tjaa.. Særpræget forbensteknik :P

Fuld fart videre - godt jeg har Corvetten :)

søndag den 7. marts 2010

Stævne + ny hest

I løbet af vinterferien flyttede en hest i stalden hjemmefra, og det gav en ledig boks. Idag flyttede Bagergårdens Just Daylight så ind. Han er en 4års vallak med Crelido som farfar, der skal igang med at ride igen efter en pause her henover vinteren. Han var helt cool og sagde ikke noget til at flytte hjemme fra. Det bliver spændende at komme igang med ham. Her er et billede af ham som føl, hvor han i øvrigt blev Sjællands bedste pintoføl i sin årgang med 9 i helhed:

Senere på dagen drog mig og Corvette til stævne i Glostrup (stort TAK til Lars for liftet!), hvor vi skulle ride LB og LA. Hun var velspringende og fejlfri i hovedrunden i LB, så vi gav den gas i omspringningen. Det er kun få gange mig og Corvette rigtig har redet hurtig, men hun er super sej og nem at styrre rundt. Idag fik vi desværre en lille trillebom. Men vi var hurtige. Faktisk 6 sekunder hurtigere end klassens vinder. Pyt med at vi ingen præmie fik, så længe vi bare blev en erfaring rigere. I LA'en (som kun er vores anden LA sammen) fik vi en fin tur rundt, igen med en enkelt bom. Men ingen havde formået at være fejlfrie, så det blev til en 2. plads. En dejlig afslutning på en dejlig weekend :)

lørdag den 6. marts 2010

Billeder af Brune

I går fyldte jeg 19år - puh ha, sikke tiden går. Men det var en dejlig dag. Her til aften kommer familien til fødselsdag, men jeg vil lige vise de fine billeder mig og min far fik taget af Brune idag. Er han ikke cute ? Gid man stadigvæk var ponyrytter :)


torsdag den 4. marts 2010

Husk nødderne

I godt 2,5 år har min gamle holdkaptajn, Karin Semberlund, prøvet at bilde mig ind at det var vigtigt at spise lidt efter hver hest man har redet. Når hesten bliver klappet og får tæppe på, bør rytteren altså drikke eller spise bare et eller andet - det er her kroppen er mest modtagelig. Ikke fordi man bliver træt eller udmattet af at ride, men fordi at man så vil have mere overskud og energi om aftenen når der skal laves lektier (eller andre kedelige ting).

Og jeg har da også været så ambitiøs at jeg har prøvet at få det til. Men hver gang jeg er blevet mindet om det, forsvandt den gode vane efter 14 dages tid. Hmm... I januars blev jeg endnu engang påmindet om hvor vigtigt det skulle være. Min mor overhørte det, og har nu forvandlet mit stævneskab til et mindre forsyninglager af små kakaomælk, frugt og diverse nøddeblandinger (tak mor!!!). Det er super nemt at tanke op, så nu er det faktisk blevet en vane at spise lidt hver gang jeg skridter af.

Det er jo helt rart med de små snacks :)
Men om det rent faktisk har virket, har jeg tvivlet på... Indtil idag. Der glemte jeg nemlig at "tanke op" før jeg tog ud og ride. Og puh ha det var svært at tage sig sammen til noget som helst her til aften. Jeg husker helt sikkert at tanke op i morgen, og kan også anbefale alle andre at gøre det !

mandag den 1. marts 2010

Så blev det forår...

...eller noget
Selvom d. 1 Marts endnu ikke har bragt foråret til DK, sker der en masse de næste 14 dage jeg glæder mig til:

1. Marts - Syn af min egenfinansieret trailer (bestået)
5. Marts - 19års fødselsdag
7. Marts - Springstævne Glostrup, LB-LA
10. Marts - Middag hos Vallensbæk kommunes borgmester (grundet sportslige resultater i 2009)
12. Marts - Hingstekåring i Herning
14. Marts - I dyrehaven med Corvetten

I slutningen af måneden kan vi forhåbenligvis så småt begynde med terræntræningen, ellers har jeg planer om banetræning ved Michael Ladegård, 2. afdeling af KBH mesterskaberne på SIV, og C-stævne i spring hos Hillerød eller Ballerup.
Brune er ved at være så sej som ridepony at han nok bliver sat tilsalg i løbet af ugen. Billeder og nærmere info følger.

------> fantastisk med egen trailer !