onsdag den 10. marts 2010

Til middag hos borgmesteren

Jeg er netop hjemvendt fra middag/sammenkomst hos Kurt Hockerup (Vallenbæks borgmester) hvor alle store sportspræstationer fra 2009 blev hædret. Det er mange år siden jeg har boet i Vallensbæk, og Corvette har aldrig boet i der. I sommerhalvåret træner jeg dog på kommunens ridefaciliteter, og jeg repræsenterer altid SIV (Sportsrideklubben i Vallensbæk) når jeg rider stævner. Det har jeg gjort siden jeg startede på den kommunale ridekole i 2003, og det vil jeg sikkert fortsætte med mange år endnu.
Så jeg modtog altså en invitation, og dukkede selvfølgelig op sammen med flere dygtige ryttere fra klubben. I løbet af aftenen blev der delt ungdomslederpriser ud (som Anne Gjøl fra SIV vandt - tillykke!) og alle sportsudøverne blev hædret. Jeg fik et håndtryk, en trøje og et stort tillykke for mine 3 sølvmedaljer i 2009. To fra DM, en fra NM.
Så tak til Vallensbæk kommune og Kurt Hockerup for en god aften - jeg synes det er fedt at man vælger at bruge både tid og penge på sådan et arrangement!

3 sølvmedaljer i 2009

Ingen kommentarer:

Send en kommentar